Verdens bedste servitrice?!

Så har jeg været i Darwin i nogen dage. Her er uden tvivl varmt, men det er slet ikke lige så slemt, som jeg havde forestillet mig. Når det er sagt, så sveder man konstant og uafbrudt. Har mødt nogen søde mennesker her på mit hostel, så det har været super. Darwin er ikke en specielt stor by, centrum består mere eller mindre af to gader – den ene er fyldt med hostels, barer og restauranter, den anden er en shoppinggade, men af en eller anden grund kan jeg rigtig godt li’ den. Har gået et par ture langs vandet og ellers bare slappet af.

I går besluttede jeg mig for at dele mit CV ud – det er på tide med et job Den første restaurant jeg gik ind i virkede utroligt interesseret og sagde at manageren ville ringe til mig. Et par minutter efter kom han løbende efter mig og råbte mit navn haha. Så der midt på fortorvet havde jeg en lynhurtigt jobsamtale, og før jeg vidste af det, havde jeg fortalt at jeg kunne bære tre tallerkner og at jeg var klar på en prøve time samme aften. Aldrig har jeg stresset så meget på halvanden time. Den ene fyr på mit hostel værelse gav mig et ordentlig knus for at få mig til at slappe af haha. Efter blot fem minutter havde jeg formået at tabe et sæt brugt bestik i skødet på en dame, og smidt rundt med servietterne. Ud over det, gik det egentlig temmelig godt med afrydning o.s.v., lige indtil bossen mente at det var på tide at jeg serverede. Nøj hvor var de tallerkner bare store, tunge og brandvarme. Det var jo helt umuligt at bære tre styks – det var lidt af en udfordring at bære to haha. Især fordi deres bordnummerering indenfor var total ulogisk, så hænderne nåede at brænde temmelig meget før jeg fandt det rigtigte bord. Ja, som i nok kan gætte har jeg taget en beslutning om at servitrice ikke lige er den rette hylde for mig. Efter halv anden time lod han mig gå, træt og med tre kæmpe vabler på fødderne. Regner ikke med at få en opringning haha.

I stetet har jeg besluttet mig for at tage på en tre-dages tur til Kakadu og Litchfield Nationalparker. Tager afsted i morgen. En af dem jeg har snakket en del med på mit hostel, Nathan, skal på samme tur – så er der da i det mindste en person man ved at man kan snakke med. Glæder mig rigtig meget